Bilen fandt stort set selv vej de 25 kilometer fra Odense C til Vestfyns Golfklub i Krengerupskoven. Det har den nemlig gjort 900, måske 1000 gange efter 20 år som medlem i Vestfyns Golfklub, fra 1992 som kanin og indtil skiftet i 2012 til Odense Golfklub.

Det var tredje eller måske fjerde gang, SGK var på besøg i den smukke Krengerupskoven. Tidligt om morgenen spillede jeg runden i sengen og fik 38-40 points. Jeg blev dog hurtigt revet ud af drømmen med et patetisk udslag på første hul og tre fortvivlede bunkerslag på andet.

Nå, jeg fik alligevel sat en respektabel runde sammen og så ikke mere om en af de så ofte navlepillende journalister Lad os tage det sportslige først.

Klasse svær at holde nede
Uffe Kongsted demonstrerede endnu en gang, at klasse er svær at holde nede. En af foreningens lavhandicappere havde måske ikke regnet med, at 34 points var nok til en førsteplads, men det var det.

Lige i hælene med samme pointantal var Jesper Worre og et af foreningens nye medemmer, Steen Hansen – velkommen Steen du er positivt islæt – med Lene Krüger på en fjerdeplads med 33 points. Lene er i øvrigt også tidligere Vestfyns medlem og har også ydet sit bidrag som bestyrelsesmedlem i den fynske klub.

Steen Hansen og Ulrik Holmstrup vandt vin tættest på flaget

Nok om mit navlepilleri og det sportslige.

Tak til især bestyrelsesmedlem Steen Bruun Rasmussen for at arrangere matchen i Glamsbjerg. En match der måske vender tilbage næste år og kommende år som Sankthansmatchen. Gerne for mig.

Opbakning fra øst
Og tilsyneladende også gerne for mange andre medlemmer af vores hæderkronede forening. Det var glædeligt at se opbakningen også fra medlemmer, der bor øst for Storebælt. Jeg nåede ikke at tale med alle deltagere, men mit klare indtryk er, at alle havde en super oplevelse.

Da Steen Bruun for nogle uger siden var på research, blev han bekymret. Banen var mildest talt ikke i særlig godi stand. Siden er der sker meget godt på banen, så den absolut stod i mere end spilbar stand. Ja, greens var lidt langsomme, men samlet set var det en god oplevelse.

Unikke omgivelser
På nogle punkter er Vestfyns Golfklub unik. Den ligger nemlig i det skønneste naturområde. På kun et hul har spillerne kontakt med trafik og dermed støj. På resten af hullerne går man i skov med udfordrende søer drysset her og der og med nogle udslag, der for de fleste er intimiderende smalle. Der skal uartikulerede udråb fra spillere til – for at overdøve fuglesang.

Klubbens manager var kommet på en voksen opgave, da der var voldsomt run på banen pga en Companymatch for Sjællandske Bank. Vi fik fine starttider med baglæns gunstart kl 10.30, så selv de københavnske medlemmer kunne få søvnen gnedet ud af øjnene.

Nå, det var så et lille bløp fra en provinsbo, der nogle gange inviteres til en match på Simons klokken otte (sic).

Conduite
Efter ni huller var der nogle kløvninge fra sponsormatchen, som gik ud på forkerte huller. Det ramte et par af af af vores “bolde, der fik en smule ventetid. Det løste Vestfyns manager med tilbud om lidt af Sjællandske Banks forfriskninger.

Forenings/Danmark viste sin store styrker. Klubben i det vestfynske skal passe på pengene, og mange medlemmer var i arbejde for at få hele området til at shine, når klubben i næste måned inviterer til 50 års jubilæums arrangementer.  Det er indiskutabelt, at jeg gerne kommer tilbage til Vestfyns Golfklub. Jeg tror, alle mandagens deltagere gerne tager en tur mere i Krengerupskoven.

Karsten Hüttel

Nyheder

Recommend
Share
Tagged in
Leave a reply