Kære venner, Nu er der snart kun et halvt år til sommerturen 2025, og vi glæder os endnu engang helt vildt. Det bliver et gensyn med Sverige, som siden sidst er blevet medlem af Nato, så der er nu endnu større chance for, at vi kan få ro til at spille nogen af de bedste golfbaner, Sverige kan præstere. Vores base bliver Barsebäck Golf Resort. Hotellet står klar til at tage imod os mandag den 30. juni. Vi skal spille tre forskellige kongebaner i det sydsvenske. Første dag spiller vi The National Lakes Course, og de to næste dage bliver det Barsebäck Pine Course og Barsebäck Ocean Course. PROGRAM Programmet for de enkelte dage er endnu ikke lagt helt fast, men rejsen/prisen inkluderer følgende: • 2 overnatninger i delt dobbelt eller enkeltværelse på Barsebäck Resort inkl. morgenmad • 2 x 2-retters menu i hotellets restaurant • 1 x green fee på The National Lakes Course inkl. bane-sandwich • 1 x green fee på Barsebäck Pine Course • 1 x green fee på Barsebäck Ocean Course Herudover kommer der spændende konkurrencer, præmier og ikke mindst fantastisk selskab 😊   PRISER Pr. person i delt dobbeltværelse:                                Kr. 3.725 Pr. person i enkeltværelse:                                           Kr. 4.575   Som altid vil det være rart med en tidlig tilkendegivelse, om I har lyst til at tage med på sommerturen. Så hvis I ellers kan løsrive jer fra julehyggen et par minutter, må I meget sende en forhåndstilmelding til: kasserer@sportsjournalisternesgolfklub.dk Senest den 31. december. Så har vi en idé om, hvor vi ender.   FORHÅNDSTILMELDING Forhåndstilmeld dig med oplysning om • Navn, DGU-nummer og hcp. • Enkelt- eller dobbeltværelse • Hvem du deler værelse med (hvis dobbelt)   Betaling og endelig bindende tilmelding bliver 15. maj 2025.   Mange hilsner og rigtig glædelig jul Bestyrelsen

Nyheder

Recommend
Share
Tagged in
Leave a reply