
Når SGK i juni besøger golfbanerne i Gyttegård og Vestfyn den 19. og 20. juni, anbefaler bestyrelsen, at de, der måtte ønske at overnatte, indlogerer sig på Hotel Hovborg Kro. SGK har valgt at benytte sig af en specialaftale, som Gyttegård Golf har med Hovborg Kro.
Hotel Hovborg Kro ligger ved en gammel ‘Stude-drivervej’. Her gjorde studedriverne holdt for natten, kreaturerne var i engen ved Holmeåen, og studedriverne overnattede og spiste på kroen. De var den tids ‘handelsrejsende’.
I den gamle krobygning er der lavloftede krostuer, og Hotel Hovborg Kro er kendt for at traktere med god jysk mad fra et køkken, der kan lide at lave maden, som man gjorde i de gode gamle dage, med udgangspunkt i gode friske råvarer.
Du vil opleve en venlig og afslappet atmosfære på Hotel Hovborg Kro. Gæsterne og kvaliteten er altid i fokus.Tilmelding til overnatning sker i forbindelse med tilmelding til matcherne.
Der åbnes for tilmelding, når vi nærmer os.
Husk på, at lige nu er et særdeles godt tidspunkt at hverve nye medlemmer til SGK. Med vores flotte matchprogram i hånden er der en god mulighed for at gøre mulige interesserede nysgerrige. Hvis du kender nogen, som gerne vil vide mere om SGK, kan du evt. sende dem videre til denne side:
Har du forslag til rettelser, ændringer eller forbedringer eller bare en god ide, så skriv gerne til: Bestyrelsen
Bestyrelsen ønsker alle et golf nytår.