Sportsjournalisternes Golf Klub

Schou vandt i Dyrehaven.

Jo, okay, den er måske lidt for søgt, men efter at have lavet 24 og 22 point dagen inden på en åben svensk parkbane, var det da påfaldende, at Torben Schou omgivet af Dyrehavens træer kronede dagens spil med 37 point. Og så stopper bladmandens letkøbte ordleg, inden den forgrener sig videre til platheder.

For Royal Unibrew Springtime Classic blev først og fremmest endnu en pragtfuld sæsonåbning under en tindrende blå himmel på Københavns Golf Klubs istandsatte bane.

Om østenvinden, der giver medvind på de lange huller væk fra klubhuset, er en fordel eller en ulempe, er der delte meninger om, men kendsgerningen er, at de herlige forhold gav flere deltagere (40), bedre vinderscore (37) og højere pointgennemsnit (25,5) end sidste år, da 25 deltagere tilsammen lavede 572 point og dermed et gennemsnit på ca. 23 point med Casper Hjorths 35 point som bedst.

I år kunne Torben Schou slæbe sin SGK-sejr siden 2006 hjem i en nyvunden bag fra turneringssponsoren Royal Unibrew, der ligeledes begavede Frank With (36 p.), Jesper Dahl Caruso (33 p.), Morten Buckhøh (31 p.), Michael Lermark (31 p.) og årets første debutant, Niels Kayser (30 p.), for de efterfølgende placeringer samt Peter Maaløe for med 3,34 meter at have været nærmest pinden på 12. hul.

At 37 point så kun havde rakt til en 5.-plads i åbningsmatchen i 2009 er så en helt anden historie.

Birdieranglisten fik tilføjet ni navne med hver en enkelt, og rygterne svirrer allerede om, at der i år vil være noget at spille om, eftersom Thomas Heiredal står over for en operation, der vil gøre ham ukampdygtig hele sæsonen - men det er som nævnt indtil videre kun et rygte fra den som altid fristende frokostbuffet i Københavns Golf Klub.

Næste gang vi ses er til Thomas Cook Team Clash om to uger på Sydsjælland i Mogenstrup, hvortil tilmeldingen er åben.

Bemærk desuden, at tilmeldingen til årets sommertur vil blive genåbnet snarest, eftersom der allerede er deltagere nok til, at turneringerne vil blive gennemført.

Tekst: Allan Nielsen, foto: Michael Lermark

lørdag 30. april 2011

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

    Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …