Sportsjournalisternes Golf Klub (SGK) er en forening for alle golfspillende journalister og mediefolk i Danmark. Foreningen er et fremragende netværk bestående af golfglade kolleger og en social tumleplads for alle os, der er bidt af golf. Vi spiller landskampe mod svenskerne, afholder Dansk Mesterskab over 36 huller hvert år, stiller op i internationale turneringer mod udenlandske kolleger og spiller årligt en mini Ryder Cup på Samsøs skønne bane midt i Kattegat. Alle danske journalister kan blive medlem og det koster kun 200 kroner i indskud. For at blive medlem kræves medlemskab af en dansk golfklub under DGU. Desuden skal man dokumentere et handicap på 31,5 eller lavere.
SGK blev grundlagt i 1967 af en række journalister, der ønskede at udbrede kendskabet til golf i Danmark. Dette er fortsat foreningens mission, ligesom vi ønsker at stimulere juniorgolfen i Danmark, bl.a. ved i samarbejde med DGU hvert år at afholde Sportsjournalisternes Juniorholdturnering. I øjeblikket er det Made in Denmark, der er sponsor for Juniorholdturneringen. Læs mere: www.juniorholdturneringen.dk.
SGK står ligeledes bag den årlige uddeling af Den Gyldne Golfbold, den fornemste hæder i dansk golf, som har været uddelt siden 1966. Også den Gyldne Golfbold er sponseret af Made in Denmark. Læs mere: www.dengyldnegolfbold.dk.
SGK har sin egen "tour", hvor der hvert år afvikles 12-14 turneringer. Vi har vores egen rangliste og hvert år afvikles DM, altså det danske mesterskab for journalister.
Som medlemmer af SGK kan optages medlemmer af Danske Sportsjournalister, Dansk Journalistforbund, samt ansøgere, som kan dokumentere at de udfører journalistisk arbejde, herunder ekspertkommentatorer. Der kan frit vælges mellem følgende typer af medlemsskab:
Indskud 200,-
Kontingent 600,- årligt
Normal matchfee 400,- *
* Matchfee kan variere i forhold til hvert enkelt arrangement
Indskud 200,-
Kontingent 100,- årligt
+150,- i forhold til normal matchfee
Ved optagelse betales indskud og årskontingent samlet.
Årskontingent skal indbetales senest 1. maj i indeværende år. Såfremt man ikke indbetaler rettidigt er man i princippet udmeldt af SGK og vil efterfølgende skulle betale indskud for at blive genoptaget. Det er muligt at søge om orlov.
Medlemstypen B er lavet for at tilgodese dem, der på forhånd ved at de næppe vil kunne deltage i flere end tre matcher i det aktuelle år. Således bliver årskontingentet på 100,- ikke en urimelig "byrde" i forhold til at bevare sit medlemsskab. Det er muligt at skifte medlemstype fra sæson til sæson - og i øvrigt også i løbet af en sæson, såfremt man pludselig får mulighed for at deltage i flere matcher end først antaget. Der refunderes dog IKKE forhøjede matchfees efter skift.
Hvis du ønsker at blive medlem af SGK kan du enten udfylde kontaktformularen eller skrive en ansøgning til bestyrelsen@sportsjournalisternesgolfklub.dk med en kort beskrivelse af dig selv samt informationer om golfklub og aktuelt handicap.
Invitation Springtime Classic og generalforsamling
I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det stadig sandt. For selv…
læs mere ...Hans Grønfeldt er afgået ved døden
En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 85 år. Hans Grønfeld…
læs mere ...Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold
læs mere ...